I'm not a robot

CAPTCHA

Privacy - Terms

reCAPTCHA v4
Link



















Original text

Fraværende far Vi tænker, stiller eller stiller aldrig dette spørgsmål, hvis idé var det at få et barn? For eksempel blev et barn født og ved, at mor og far blev skilt, far gik, dette er givet videre til barnet, ingen gider at forklare, hvorfor det skete, under hvilke omstændigheder, og det sker ofte, at en kvinde vil have et barn, men det gør en mand ikke, han taler om det, men kvinden ser ikke ud til at høre, og så spekulerer hun på, hvad der gik galt? Eller det sker, at en kvinde ikke har brug for relationer, en kvinde har brug for moderskab og kun moderskab, så når et barn er født, har kvinden ingen kræfter og energi tilbage til forhold. Og husk venligst, at dette ofte kan ske ubevidst, dvs. hun rummer ikke denne idé i sit hoved hver dag, og det gør hun måske endda, det er ikke det, vi taler om i dag. At leve i fantasihistorier om faderen, uden at placere ham i sig selv, forbinder ofte med moderens følelser over for faderen: vrede, vrede, raseri, skuffelse, barnet kan ikke have sine egne følelser, det ser ud til at smelte sammen med moderen i denne historie af sin fars afvisning. Men! Vi består af to halvdele indeni - far og mor, og det er vigtigt at forene dem, det er vigtigt at lade være med at leve efter sin mors følelser, det er vigtigt at inkludere sin far i sit liv! For sker det ikke, så opstår der en følelse, som om jeg ikke kender mig selv og ikke forstår mig selv helt. Og så er det vigtigt at se og sige: kære far, kære mor, I er to! Der er kun denne mor og denne far, ingen stedfar vil aldrig erstatte faderfiguren, det vil altid være en forvrængning, stedfaderen har ingen rettigheder og pligter, kun faderen har dem! Og nu taler jeg mere om den indre verden, for ofte fortsætter vi som voksne med at "hænge fast" i familiens historie om afvisning og ikke giver os selv mulighed for at se på historien om vores fødsel fra forskellige sider, at se et 3-D billede, hvor Gud ved, hvad der foregik inde i vores far! Hvad følte og levede han? (Denne tekst diskuterer ikke livshistorier, hvor der var incestuøse forhold, eller hvor faderen dræbte moderen!)