Du giftede dig af kærlighed. Din omgangskreds ændrede sig hurtigt. Du holdt op med at kommunikere med ugifte venner, fordi nye venner er dukket op i dit liv. Din mands venner. Nye bekymringer er dukket op i dit liv. At tage sig af min mand. Nye interesser er dukket op i dit liv. Din mands interesser. Du var glad for ham. Her er han! Den samme. Elskede. Betydende andet. Snart fik du et barn. Du var i den syvende himmel. Her er den - en fuldgyldig familie, som du har drømt om så længe. Kun der var få penge. Du sparede på alt, hvad du kunne. Og den eneste måde at spare penge var på dig selv. Du sidder jo stadig hjemme med dit barn og går ingen steder. Hvorfor har du brug for tøj, sko, varme vanter? Du kan trods alt tage et par handsker på et andet, og det bliver varmt! Men du kan ikke spare på et barn og en mand! Et barn har brug for gode bleer. Så de ikke gnider og ikke forårsager allergi. Og min mand har brug for en dyr skjorte og nye sko. Han skal jo på arbejde. Og der er mennesker. Du skal se anstændig ud. Hvad med dig? Men du kan vente, indtil din mand gør karriere, når han tjener flere penge. Tiden er gået. Barnet er blevet voksent. Og du begyndte at gå ud i mennesker med dit barn. I forskellige afdelinger, i udviklingsklasser, i klubber. Jeg begyndte at se på folk. Og de går på cafeer, i biografen, bestiller klovne til børnefødselsdage, bager kager på bestilling. Mødrene til disse børn er så smukke! Hvem har fået en ny pels? Nogle har en smuk kjole, nogle har stilfulde støvler. Og du sidder i de gamle, lurvede sko, som du havde på i skolen, og du skjuler dine fødder, fordi du skammer dig over at vise folk, hvad du har på. Og jo oftere du begyndte at gå ud offentligt, jo oftere begyndte du at skamme sig over dig selv. Barnet er stadig lille og bliver ikke optaget i børnehaven. Du kan ikke gå på arbejde. Og det er synd for dig at gå ud et sted i dit gamle tøj. Du går til din mand. Kære, siger de, mit tøj er helt slidt, jeg har ting på fra skole. Jeg vil gerne købe noget nyt. Nu går jeg ud i offentligheden med mit barn. Og din mand siger til dig: "Vi har ikke penge, skat, til dit nye tøj." Og hvor skal du tage hen? Du er allerede som en klasse med et barn!" Barnet er blevet voksent. Du begyndte at tage arbejde med hjem og tjene penge til nyt tøj. Min mand gør karriere, men der er ikke flere penge. Der er nok til lejeboliger, nok til mad, nok til barnets aktiviteter, nok til tøj til min mand og penge nok til hans dyre uddannelse. Kun der er aldrig nok til dig. Du begyndte at prøve mere og mere. Og koge forskellig borsjtj til min mand, og bage hjemmebagt brød, og min gode skat, du er min bedste! Du skal bare vokse i din karriere og tjene flere penge. Og jeg kan selv klare hus og barn. Nå, også med mit hjemmearbejde. Du skal ikke bekymre dig om noget. Der er gået mere tid. Du har købt en lejlighed med et realkreditlån. Du lever, du kender intet ondt. Du ser dig omkring, og alle har et realkreditlån. Og udover hende går folk på cafeer, bowler, går til havet, på ferie, på quests. Og du ser ikke andet end huset. Du er tilbage til din mand. Kære, siger de, barnet er vokset op, du kan allerede tage på ferie med ham, vise ham havet, sol dig i solen! Og han svarer dig: "Hvilken ferie, hvilket hav? Jeg betaler mit realkreditlån! Vi har ingen penge.” Der er gået 10 år. Min mand besluttede at geninvestere realkreditlånet. Og du som medlåntager kom i banken med ham. Du underskriver dokumenterne, og du ser din mands indkomstattest. Jeg så det, og mine øjne blev mørke! Og hans indkomst er steget 10 gange! Og alle disse 10 år har jeg fortalt dig, at du ingen penge har. Og efter det var det, som om dine øjne blev åbnet! Og du hadede din mand med voldsomt had! Og al kærligheden forsvandt som ved hånden. I stedet for kærlighed kom had Du så dig omkring. Og du har intet eget. Intet fast job, ingen venner, ingen veninder. Du har mistet alt. Hun boede kun med sin familie, glædede sin mand, passede sit barn. Du følte dig bitter. Der var sådan en kærlighed! Du gjorde alt for ham, sparede en ekstra krone til dig selv, alt for dit barn og mand. Og han knoklede dig, han levede, som han ville. Og sådan en skuffelse kom, gå i det mindste ud af vinduet! Men man kigger selvfølgelig ikke ud af vinduet.