Fra forfatteren: Drevet af materielle og personlige problemer ønsker vi at flytte til en storby og/eller til et andet land. Men på grund af nogle omstændigheder bliver vi, hvor vi bor. Hvorfor? Og hvad kan du gøre for at være, hvor du vil? Det er mit lille jubilæum! For tre måneder siden rejste jeg for at bo og arbejde i den herlige by ved Neva - St. Petersborg. For dem omkring ham var dette et afgørende og hurtigt skridt. For dem der ikke vidste det, ja. Men ikke for mig. Generelt gør jeg alt i livet "hurtigt". Først sker der ikke noget, jeg er "moden" til handling. Og så, "pludselig", tager jeg en beslutning og finder mig selv, hvor jeg længe har ønsket at være. For to år siden besluttede jeg at flytte til St. Petersborg. Jeg studerede på Imaton Institute of Practical Psychology, og efter at have afsluttet mine studier begyndte jeg at lede efter en passende bolig. Jeg var ikke bestemt til at finde ham dengang. Agenten tilbød mig som med vilje noget, der slet ikke var, hvad jeg ønskede. Pengene var langsomt, men sikkert ved at løbe tør. Men der var ingen bolig... Frygten begyndte at overtage mig. Tvivl og spørgsmål lagde brændstof på bålet. "Hvor kan jeg få kunder?" "Hvad vil der ske, hvis der ikke er nogen kunder?", "Hvordan vil jeg være alene i en storby?" Men det, der generede mig mest, var, at jeg ikke kunne finde en passende bolig. Angsten kom til live indeni. Det var, som om en stemme sagde til mig: "Nu er det ikke tid." Et par måneder senere blev min mor alvorligt syg, og tanken om at flytte faldt i baggrunden. Jeg vidste, at jeg ville gå. Og hun rejste i september i år. Overgangen fra "Jeg vil bo i St. Petersborg" til "Jeg kan bo i Skt. Petersborg" tager to år. Og tænk på det faktum, at "at bo i byen på Neva ville være fantastisk!" Jeg startede endnu tidligere, på mine første besøg. For dem omkring mig var dette en spontan beslutning, men for mig var det et ønske, der var blevet hårdt vundet over flere år. Hvad forhindrer os i at være der og med dem, hvor og med hvem vi vil? Vores frygt? Ikke sikkert på den måde. Den manglende evne til at bevæge sig indikerer, at vi ikke er klar endnu. I mit tilfælde var det manglen på faste kunder. I år flyttede jeg, og min tidsplan var kendt en måned i forvejen. Penge og tid, det er de to nøglepunkter, der enten "hjælper" os med at beslutte eller "forhindrer" os i at gøre det. Hvis du ønsker at skifte bopæl, er der to måder - "hent og afsted" og "gør dig klar og afsted". Den første er ret ekstrem. Når alt kommer til alt, hvis du går lige nu, uden en vis mængde penge og andre ressourcer, så kan du finde dig selv i en situation "Ud af stegepanden og ind i ilden." At brænde broer er radikalt. Meget. Men for nogle er dette den eneste vej ud. For eksempel for en kvinde, der har svært ved at opleve sin eksmands forræderi. Selv dem, der oplever en personlig krise, vil gerne tage til en anden by og starte livet på ny. At finde bolig, arbejde, vænne sig til et nyt miljø, alt dette vil tjene som en kilde til ny stress. Kampen for overlevelse vil "fortrænge" psykisk smerte i et stykke tid, og det vil blive lettere. Personlige problemer skal løses senere. Men tiden til pusterum vil fungere som en tid til at helbrede fra smerte. Den anden måde, "bliv klar og gå," tager længere tid, men er i det lange løb meget mindre smertefuld. Hvis du sparer en vis sum penge op, vil selve flytningen være meget mindre stressende. Penge giver dig mulighed for at søge arbejde uden at bekymre dig om ikke at have noget at spise i morgen. At finde et job, du kan lide, og et, der betaler godt i en tilstand af fred og tillid i fremtiden, er meget lettere. Det, du skal have, er tre måneders stille liv et nyt sted. Om du finder en passende lejlighed eller job med det samme eller i denne periode vil ikke være afgørende for dig. Du har en "sikkerhedspude" og har råd til at tage dig god tid. Ideelt set bør seks måneders stille liv sikres med et "indflytningsdepositum". Mit depositum hed i øvrigt "Peter" og blev genopfyldt ved at trække renter fra min indkomst Vores Indre Barn vil have noget. Den indre voksne realiserer vores "ønsker". Det kan jeg, det handler altid om tilgængeligheden af ​​ressourcer. Hvis du stadig er bange for at bevæge dig, så er din "indre voksne" stadig svag og/eller har ikke disse ressourcer. Tjene penge