Fænomenet venstrehåndethed kaldes ofte for et mysterium, fordi antallet af ubesvarede spørgsmål, på trods af den forskning, der er foretaget i dette spørgsmål, langt overstiger antallet af modtagne svar. For at begynde at tale om venstrehåndethed, lad os først definere begreberne for at undgå terminologisk forvirring. Der er et begreb om venstrehåndethed og venstrehåndethed. Venstrehåndethed er et udtryk, der afspejler præferencen for aktiv brug af venstre hånd. Venstrehåndethed er en kompleks egenskab, der angiver typen af ​​hjerneorganisation og afspejler større aktivitet i højre hjernehalvdel (hos højrehåndede er venstre hjernehalvdel dominerende). Præferencen for den ene eller anden hånd (venstrehåndet, højrehåndet) og typen af ​​hjerneorganisation (venstrehåndet, højrehåndet) er således ikke altid sammenfaldende. Hvis et barn foretrækker at gøre alt med sin venstre hånd, kan man teknisk set kun sige, at han er venstrehåndet, men ikke venstrehåndet. Fordi Begrebet venstrehåndethed omfatter, udover den førende venstre hånd, også det førende venstre øje, øre og venstre ben. Det er også vigtigt at bemærke, at venstrehåndethed kan være forceret (pseudo-venstrehåndethed eller patologisk venstrehåndethed), hvis brugen af ​​venstre hjernehalvdel (højrehåndethed) er umulig eller vanskelig som følge af forskellige skader hos foster- eller tidligt liv. Så er det genetiske program for "højrehåndethed" tvunget til at genopbygge og bruge "venstrehåndethed". Dette er et emne for en separat diskussion, og disse sager vil ikke blive behandlet i denne artikel. I begyndelsen vil jeg også gerne bemærke, at gennem hele menneskehedens udvikling forbliver procentdelen af ​​venstrehåndede børn konstant - 20-25%. Ifølge nogle kilder kaldes venstrehåndethed en vigtig evolutionær vej for menneskehedens udvikling. Da venstrehåndethed ikke kun er en dominerende venstre hånd, men også en type hjerneorganisation, lad os tale lidt om funktionerne i de menneskelige hjernehalvdele. Dette vil hjælpe os med at besvare spørgsmålet om, hvordan venstrehåndede og højrehåndede børn egentlig adskiller sig fra hinanden. Den venstre hjernehalvdel tilskrives rationel-logiske, analytiske funktioner, verbale erkendelsesmetoder samt stereotypisering og programmerbarhed. Den modtager information fra højre side af kroppen: højre øje, øre, højre arm og ben. I dette tilfælde behandles information stykvis og sekventielt, sortering gennem mulige muligheder. Den venstre hjernehalvdel er ansvarlig for social tilpasning under normale livsbetingelser. Den højre hjernehalvdel kaldes den følelsesmæssige hjernehalvdel. Det er karakteriseret ved billedsprog og syntese (generalisering), dominans af intuition, spontanitet og ufrivillighed. Højre hemisfære modtager information fra venstre side af kroppen og behandler den samtidigt og holistisk (opfatter øjeblikkeligt et holistisk billede) i store mængder. Den højre hjernehalvdel er ansvarlig for dannelsen af ​​nye tilpasningsstrategier i ændrede livsbetingelser, musikalske og kunstneriske evner. Det er ansvarligt for fantasifuld tænkning, opfattelse af kunst, fantasi. Forskelle mellem venstrehåndede og højrehåndede børn. I voksenalderen bevarer venstrehåndede repræsentationen af ​​hver psykologisk funktion i begge hemisfærer, hvilket kun forekommer hos højrehåndede børn i 2-3 års alderen. Dette har et stort potentiale for venstrehåndede til at tilpasse sig skiftende forhold og skrappe miljøkrav Hos højrehåndede er organiseringen af ​​mentale processer i hjernen kendetegnet ved en streng sammenhæng med en bestemt del af hjernen. For venstrehåndede, pga funktioner er ligeligt repræsenteret i begge hemisfærer, der er ingen streng overensstemmelse mellem nogen mental funktion til et bestemt område af hjernen. Dette bidrager også til udifferentieringen og diffusiteten af ​​mentale processer. Hvis de kortikale og subkortikale systemer i hjernen fungerer sekventielt og asynkront hos højrehåndede mennesker, så fungerer de hos venstrehåndede ofte samtidigt og synkront. Således kan arbejdet i højrehåndedes hjerne kaldes mere sammenhængende og konsekvent. Mange forfattere taler også om