I'm not a robot

CAPTCHA

Privacy - Terms

reCAPTCHA v4
Link



















Original text

Fra forfatteren: artiklen er skrevet på baggrund af bogen “Fear, Panic, Phobia” af J. Nardone og foredrag om kortsigtet strategisk terapi og praktisk erfaring med panikanfald Panikanfald del 3 Når man studerede fobiske lidelser empirisk, var det blevet fastslået, at der kun er fire forsøg på løsninger (SAT'er). Dette giver os mulighed for at gennemføre den første session på en særlig måde. Vi ved allerede, hvad vi skal kigge efter. En række recepter blev empirisk udvalgt, som var effektive til at blokere PPR. Disse instruktioner var inkluderet i protokollen. En protokol er en forudbestemt sekvens af terapeutiske handlinger, der med stor sandsynlighed vil opnå det ønskede resultat. Dette er en sekvens af terapeutiske handlinger, bevægelser, der giver dig mulighed for hurtigt og effektivt at nå færdiggørelsen af ​​processen. Vi ved allerede på forhånd, hvad vi skal opnå, hvor vi skal hen. Protokollen er ikke noget, der er skrevet ud i detaljer, det er kun en plan, en rettesnor. Vi stiller de rigtige strategiske spørgsmål med det samme. Den første session bliver til en strategisk dialog. Vi åbner den første session med spørgsmålet: "Hvilket problem bragte dig her?" Vi taler altid om problemet. Klienten siger: "Jeg har sådanne anfald, panikanfald, når jeg begynder at rødme, bliver mit hjerteslag hurtigere, det er svært for mig at trække vejret." Dernæst finder vi ud af, hvad han er bange for under PA? Bange for at have det dårligt og dø, eller bange for at miste kontrollen over situationen? Hvis en person vælger den første mulighed, indikerer dette, at vi har at gøre med en ren fobisk klient. Når en person svarer os: "Nej, det er frygten for at miste kontrollen over situationen, gøre et dårligt indtryk." Ideen om obsessiv kontrol over situationen er allerede til stede her. Dette giver os yderligere information, som vi skal bruge for specifikt at arbejde med dette. Dette betyder ikke, at vi ikke skal anvende den fobiske protokol på ham, det betyder, at vi skal tilføje et punkt mere til det. Dernæst er det vigtigt at finde ud af, i hvilke situationer PA opstår? Er det muligt at forudse dem. Så går vi videre til at undersøge forsøgene på at løse situationen? Vi finder ud af, om klienten undgår disse situationer, eller om han alligevel går ind i disse situationer. Hvis han går ind i disse situationer, er han alene eller tyr han til hjælp udefra. Dernæst er det vigtigt at finde ud af, om klienten taler om sit problem eller holder alt inde i sig selv. Dette spørgsmål er mere universelt og stilles til alle de problemer, som klienten adresserer. Når vi har samlet alle de oplysninger, vi har brug for, kan vi begynde at indgå en terapeutisk kontrakt. Ud fra den indsamlede information skal vi forstå, at problemet falder inden for vores kompetence og er godt løst ved hjælp af vores metoder. Klienten kom med panikanfald (PA), og han oplever det som noget sort, ukontrollerbart, der falder på ham. En slags sort skræmmende masse. Vi giver ham mulighed for at se på sit problem på en struktureret måde. Det viser sig, at hans problem kan beskrives, visse karakteristika kan identificeres. Og problemet er ikke længere så forfærdeligt. Når vi har indgået en terapeutisk kontrakt, accepterer klienten at overholde vores vilkår, så kan vi påbegynde selve indgrebet, som er baseret på at behandle de oplysninger, som klienten selv har givet os. Tilmeld dig en konsultation: telefon 8-905-793-2237 skype sovlad2 Oleg Vladimirovich Surkov Jeg arbejder med min sjæl!