Neurotisk tænkning. Om stoffets og psykens styrke Virkeligheden er en mangefacetteret og foranderlig ting, alt efter hvordan man ser på det. Selv den materielle virkelighed, som har visse karakteristika, kan være meget ustabil, hvis man ser på den gennem prisme af mentale egenskaber. Der er fysiske love, og der er subjektiv opfattelse, der fordrejer sandheden. Hvis et barn blev opdraget af forældre, hvis tænkning var neurotisk, er det allerede i voksenalderen forsynet med nogle forvrængninger i opfattelsen af ​​den materielle virkelighed. "Du har så mange bøger i vindueskarmen - den går snart i stykker!", "Du lænede dig så hårdt til strygebrættet - det holder ikke!", "Jeg så, at du vuggede på stolen i dag - du' Jeg venter på, at den går i stykker!” Faktisk er vindueskarme, strygebrætter og stole meget mere holdbare, end nogle forældre måske er klar over. Men det ved barnet ikke om endnu. Han føler, at der ikke vil ske noget ondt, hvis han vugger på en stol i tre minutter eller lægger endnu en Harry Potter-bog i vindueskarmen, men da hans forældre sagde, at problemer ikke vil blive undgået, betyder det, at det er sådan. Selvfølgelig vil han fortsætte med at ville gøre noget "forbudt", men dette vil altid forårsage følelsen af, at hans handlinger kan være ødelæggende, og jo oftere barnet hører sådanne sætninger fra sine forældre, jo mere overbevist er han om, at han skal styr alt for ikke at bryde vindueskarmen, strygebrættet og stolen. Og med en sådan holdning til den materielle virkelighed er man ikke langt fra tvangstanker og tvangshandlinger. Det er meget svært altid at huske de sande ideer om virkeligheden og materielle love. Derfor vil hver persons virkelighed altid have karakteristiske træk og karakteristika forbundet med opdragelse. Nogle mennesker er mere heldige, fordi deres forældre har objektive ideer om verden, mens andre er mindre heldige. Men i enhver alder har en person mulighed for at blive mere bevidst og se på virkeligheden med sine egne øjne. Forsvar og angreb Paranoid tænkning kan vise sig i, at en person anser andre mennesker for at være potentielt farlige - for eksempel tænker han på en andens uansvarlighed og behovet for straf for en sådan adfærd. Tørsten efter straf kan vise sig i en bestemt fase af bevidstheden, når paranoiditeten inkarnerer sig i et skænderi, konflikt, trussel mv. Angriberen føler, at hans samtalepartner er potentielt farlig, fordi han ikke kan stole på, og han begynder at udvikle en hel teori om uansvarligheden og uacceptabelheden af ​​en sådan adfærd. I virkeligheden er "offerets" uansvarlighed måske ikke så stor, at den er værd at forfølge så voldsomt. Men faktum er, at en person med paranoid tænkning føler, at han bliver forfulgt, og derfor begynder han at angribe først, hvilket forårsager misforståelse og forvirring hos offeret. Udefra kan dette ligne et forhold mellem en forælder og et barn - "forælderen" lærer "barnet" at være ansvarlig, så det ville være lettere for ham i livet, men i virkeligheden er han simpelthen bange for, at barndommens uansvarlighed vil skade ham, og forsøger at beskytte sig selv. "Barnet" kan føle sig uansvarlig gennem hele livet, fordi "forælderen" ved bedre, hvad han gør forkert, og hvad han skal straffes for. Det er endnu sværere at skelne det fra et reelt ønske om at uddanne og indgyde en passende holdning til livet. Det eneste du skal huske er, at i den paranoide fase af bevidstheden er en person primært bange for sig selv. Han er bange for den skade, som en andens uansvarlighed kan forårsage ham. Dette adskiller en paranoid tørst efter straf fra et reelt ønske om at give nogen værdifuld pædagogisk rådgivning Online konsultation (WhatsApp, Telegram), aftale på telefonnummer 8-905-664-66-15✓ I min Telegram-kanal kan du finde endnu mere nyttigt. information om psykologi: https://t.me/psy_clinical✓ I VKontakte-gruppen deler jeg også nyttige