Når vi ruller gennem nyhedsstrømmen på et socialt netværk, kan vi ikke undgå at se gentagelser: de samme billeder, hemmeligheder, vittigheder, citater - alt dette gentages fra side til side. Det kan ses, at produktet ikke så meget er indholdet af budskabet som selve gentagelsen. Vi ser, at disse gentagelser fylder det sociale liv, de træder i stedet for udsagn, eller rettere sagt handlingen. For eksempel før skrev du dine tanker, eller producerede en form for kreativitet, men nu kommer gentagelse på dette sted. I Seminar 11 taler Lacan om gentagelse som et af psykoanalysens 4 hovedbegreber og det møder vi naturligvis selv i praksis. "Og det, vi formår at være opmærksomme på, er ikke indholdet af det, der gentages, men selve gentagelsen, for eksempel som en funktion, en funktion i ordets matematiske forstand." Vi kunne sige det anderledes, indholdet er der bestemt, dvs. du kan dele en vittighed med en ven, men det, der går tabt, er handlingen. Dette minder meget om at citere - du siger en sætning og henviser derefter til forfatteren, hvilket helt sikkert slører spørgsmålet om dit forhold til dette indhold, hvad der slettes er subjektivitet. Ja, du kan kopiere vittigheder og citater, men handlingens dimension går tabt i dette tilfælde. Dette er, hvad Lacan sagde: "Hvad vi end siger, forbliver glemt, bag det, der siges, i det, der bliver hørt, forbliver det glemt bag det, der siges." Begærets dimension viskes ud af hverdagen, ligesom i klassisk logik. Og hvad psykoanalyse tilbyder er at lære noget om denne dimension, og som det viser sig, er målingen meget ikke-triviel.