Tenageår I løbet af teenageårene virker udsigten til død, ligesom udsigten til at blive voksen, så fjern, at det virker ganske enkelt upassende. Emnet død omgås, tier, de lyver om ham og indtager en kølig, neutral tilskuerposition over for ham. Dette perspektiv er typisk for unges selvbevidsthed; nogle unge viser dog optagethed af spørgsmålet om døden, både i et forsøg på at forstå dens betydning og i modsætning til udsigten til deres egen død. For eksempel beskriver unge døden som mørke, lys, overgang eller intethed. De udvikler også religiøse og filosofiske synspunkter om dødens natur og om der er liv efter døden. Der er ingen beviser for, at en særlig orientering mod døden udvikler sig i den tidlige voksenalder. Stigningen i dødsbevidsthed er ledsaget af folks forståelse af, at de ældes, hvilket har en tendens til at forværres i middelalderen. I diskussionen om midtlivet blev det identificeret, at midt i livet er det tidspunkt, hvor folk begynder at tænke mere over, hvor meget tid de har mistet i deres liv. Forskere har fundet ud af, at midaldrende mennesker faktisk frygter døden mere end yngre eller ældre voksne. Ældre mennesker tænker dog mere på døden og taler oftere om den i samtaler end unge og midaldrende voksne. De har også mere direkte oplevelse af døden, da venner eller slægtninge bliver syge og dør. Ældre voksne er oftere tvunget til at overveje meningen med livet og døden, end yngre voksne gør. I alderdommen kan ens egen død være med til at afgøre, hvad der manglede i tidligere år. Øget hyppighed af tanker og samtaler om døden og en øget følelse af samhørighed udvikler et positivt livssyn, som kan hjælpe ældre mennesker til at acceptere døden. Ældre mennesker er mindre tilbøjelige til at forlade ufærdige opgaver end yngre mennesker. De har typisk ikke børn at forsørge indtil voksenalderen, er mere tilbøjelige til at have ægtefæller afdøde og er mindre tilbøjelige til at have arbejdsrelaterede projekter at gennemføre. Uden forventninger kan døden være mindre følelsesmæssigt smertefuld for dem. Selv blandt ældre mennesker er holdningen til døden dog nogle gange individualiseret og afhængig af den enkelte. En 82-årig kvinde sagde, at hun havde levet sit liv og nu var klar til at tage dets afslutning i øjnene. En anden 82-årig kvinde udtalte, at dødsfaldet var uheldigt, fordi det afbrød hendes deltagelse i aktiviteter og relationer. Referencer: "Life-Span Development", John W. Santrock