I'm not a robot

CAPTCHA

Privacy - Terms

reCAPTCHA v4
Link



















Original text

Psykologisk modstand i terapi er en naturlig del af forandringsprocessen. Som psykolog ser jeg ofte klienter modstå forandringer, selvom de kom for at få hjælp. Dette kan vise sig i forskellige former Lad os se på, hvordan modstand kan komme til udtryk i terapi: - Fornægtelse: nogle gange sker det, at en person kategorisk ikke anerkender indvirkningen af ​​sine problemer på sit liv eller afviser tanken om, at ændringer er nødvendige. Dette kan være en forsvarsmekanisme, der hjælper med at undgå smertefuldt arbejde på sig selv. - Intellektualisering: Nogle gange kan klienten blive eksternt involveret i arbejdet, og har en ret analytisk tilgang til sine problemer, og diskuterer dem i form af teorier og begreber. Men på denne måde kan han undgå dyb følelsesmæssig involvering, som komplicerer den terapeutiske proces - Projektion: når nogle af hans egne tanker, følelser eller ønsker er absolut overførbare for klienten, kan han overføre dem til andre. Hvilket kan føre til fordrejede opfattelser af interpersonelle forhold og selvværd - Rationalisering: nogle gange kan klienten tilbyde socialt acceptable forklaringer på sin adfærd, der skjuler de sande motiver. At undgå ansvar for ens handlinger - Passiv modstand - kan således komme til udtryk gennem fravær af nødvendige handlinger med eksternt samtykke. Det viser sig gennem for eksempel manglende færdiggørelse af lektier eller systematisk forsinkelse. Hvilket kan være udtryk for uenighed i terapiens retning eller manglende vilje til at ændre - Aggression: Nogle gange kan klienten blive aggressiv som reaktion på terapeutisk pres eller når han føler sig undertrykt. Dette kan være en defensiv reaktion på en trussel mod selvværd eller selvidentitet Modstand er ikke altid let at genkende, men at forstå og acceptere det er nøglen til vellykket terapi. Det er vigtigt at huske, at modstand ikke er et afslag på behandling, men derimod en måde for klienten at beskytte sig mod den smerte og frygt, der er forbundet med forandring. For det første kan det skyldes en frygt for lave om. Selvom den aktuelle tilstand er smertefuld eller ubehagelig, er den velkendt, og udsigten til forandring kan forårsage frygt for det ukendte. For det andet kan modstand være en defensiv reaktion på smertefulde minder eller følelser. Under terapien kan klienter konfrontere følelser eller minder, som de længe har undertrykt. Modstand hjælper dem med at undgå at opleve denne smerte igen. Modstand kan også være forbundet med interne konflikter. For eksempel kan en del af personligheden ønske forandring, mens en anden del frygter at miste en del af sin identitet som følge af disse ændringer. Derudover kan der opstå modstand fra manglende tillid til terapeuten eller terapiprocessen. Hvis en klient ikke føler sig tryg eller ikke tror på, at terapi kan hjælpe, kan de være tilbageholdende med at deltage i processen. Min opgave som psykolog er at skabe et trygt rum, hvor klienten kan udforske deres frygt og tvivl uden at dømme. Jeg bruger empati og forståelse til at hjælpe klienter med at se modstand ikke som en hindring, men som et vigtigt signal om, at vi nærmer os noget meningsfuldt. Nogle gange kan modstand være relateret til tidligere traumer eller uløste konflikter. I sådanne tilfælde kan arbejdet med modstand åbne døren til dyb personlig vækst og helbredelse. Gennem en terapeutisk alliance kan vi gradvist arbejde gennem disse svære følelser og komme videre. Husk, at hvert skridt mod forandring er en succes, selvom det ledsages af modstand dig selv.