Emnet om kvinders ensomhed kommer oftere og oftere op i konsultationer. Hvad sker der? Hvorfor oplever en kvinde, af natur en bundløs kilde til ubetinget kærlighed, akut ensomhed i familien og i samfundet? Er der ingen pårørende og nære mennesker: forældre, mand, børn, venner? Emnet om ensomhed er dog meget dybere, end det ser ud ved første øjekast. Ensomhedens rødder, som du sikkert allerede har gættet, skal søges i barndommen: da jeg først følte mig ensom, det vil sige jeg oplevede oplevelsen af ​​ensomhed, ved jeg nu, hvad det er, og jeg ved, hvad der forårsager følelsen af ​​ensomhed i mig. Men denne oplevelse i barndommen skyldes et barns uvidenhed om verden, uvidenhed om, hvad der sker med mig, og hvad der vil ske med mig som et resultat. Derfor undgår vi i den dybe barndom ensomhed som en kilde til fare for vores liv: Der er ingen til at fodre os, tage sig af os og om vores bevægelse i rummet med den obligatoriske hjemkomst, med andre ord, når jeg er alene er der ingen til at sikre min sikkerhed. Men tænk over det, når du er blevet voksen, har du så virkelig brug for tryghed udefra? Frygten for ensomhed kan dog stadig være til stede i dig den dag i dag, hvilket forhindrer dig i at leve livet fuldt ud. Man bliver jo afhængig af ydre omstændigheder. Som et resultat, uanset om du er alene eller ej, ændres din sindstilstand, og din ånds styrke holder op med at være tilgængelig. Lad os tænke på, hvad vi primært undgår, når vi fortæller verden, at vi er ensomme (men i virkeligheden er det skræmmende at være alene)? Ved første øjekast undgår vi ensomhed, tristhed, melankoli, svaghed, vanskeligheder i livet, manglende kommunikation mv. Men hvad er tristhed, melankoli, svaghed, manglende evne til at klare livets kompleksitet, mangel på kommunikation? Dette er umodenhed, uvidenhed, mangel på et verdensbillede, der harmonisk bygger dit liv, hvilket vi, som det viser sig, undgår. Det virker ikke dårligt: ​​ønsket om et klart struktureret liv, men på hvilken måde? Ikke gennem indre glæde, styrke, visdom, viden, at give, men gennem ydre glæde, en andens styrke, visdom, intelligens og forbrug, for når nogen er i nærheden er der altid en stor fristelse til at flytte ansvaret for sit liv og dets opfyldelse over på skuldre af en anden allerede så kær og en velkendt person, som du også kan spørge og kræve af, og derved befrugte dine ikke de bedste egenskaber. Så er ensomhed så skræmmende og skadelig? Hvad lærer det os? Først og fremmest lærer det dig at gå til dig selv og finde i dig selv en kilde til styrke og glæde, som ikke er direkte afhængig af verden. Et andet spørgsmål er, når en kvinde har indset sin styrke, vil hun bestå følgende test: en test af stolthed, forfængelighed og andre laster, der nogle gange dukker op hos mennesker, der har følt styrke. Her vil spørgsmålet om tilstedeværelsen eller fraværet af visdom hos en kvinde blive afgjort. Det kan således antages, at en kvinde, der undgår ensomhed, faktisk undgår ansvaret for at være sig selv, kende sig selv og være giver, ikke kun forbruger. Visdom til jer, kære kvinder.