Nogle gange i hverdagen og i konsultationer støder jeg på følgende udsagn. I går talte jeg med én person, og så føler jeg mig som en overlever. Han (hun) er nok en energivampyr, han sugede mig bare helt ud (la). Så jeg ville gerne bringe lidt klarhed over spørgsmålene om "tab af energi", når jeg kommunikerer med andre mennesker. Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke er synsk, jeg ser ikke energifelter, jeg ved ikke, hvordan jeg skal justere auraen og lignende. Men jeg arbejder som psykolog, og min erhvervserfaring og viden om kontakt mellem mennesker giver mig mulighed for at gøre nogle antagelser i denne sag. Og så hvad sker der i kontakten mellem to mennesker. Ja, i princippet opstår kontakt. Desuden er kontakt mellem mennesker efter min mening mere end summen af ​​energierne fra de to mennesker, der skaber den. Og i det store og hele har vi ikke direkte adgang til kontakt, og vi bedømmer den (kontakt) kun ud fra de fænomener, som vi kan bemærke, indse, føle og forstå. Jeg inddrager følelser, tanker, billeder, ideer, der er født i kontakt med en anden person som fænomener. Desuden relaterer alle disse fænomener sig specifikt til denne kontakt og ikke til nogen person separat. Og så vil jeg dvæle mere detaljeret ved følelser. I kontakt med en anden person oplever hver af os visse følelser. Og meget anderledes. Både hvad angår modalitet (dårlig og god), og hvad angår intensitet. Vi kan sagtens opleve nogle følelser. Og nogle kan vi slet ikke. Vi lukker os af fra dem og løber uden at se os tilbage. Hvad sker der, hvis vi i kontakt med en anden person begynder at blive opmærksomme på en sådan følelse (eller ej, men den er stadig til stede). Lad os tage vrede som eksempel. Hvis en person har den idé, at det er dårligt at være vred på andre, så når en sådan følelse opstår i kontakt, må han på en eller anden måde reagere på sådan en følelse. Forsøg for eksempel at tage kontrol over det med viljestyrke, eller luk dig selv af, lad være med at være opmærksom på det. Så hvis vi bekæmper sådan en følelse, så kræver det meget (afhængigt af følelserne og dens intensitet) intern energi. Nogle gange er du nødt til at begrænse denne følelse i lang tid og bruge meget af din energi. Og selvfølgelig løber de interne ressourcer før eller siden op, især hvis de ikke kan fyldes op på anden måde. Og så, efter nogen tid med denne kontakt (og det kan enten være et par minutter eller flere timer), begynder personen at opleve alvorlig udmattelse af at kommunikere med denne person og spekulerer på, hvor blev energien af? Måske har han stjålet det fra mig? Måske er han en vampyr? Og du kan finde mange beviser på dette. For eksempel sagde nogen noget lignende til dig om denne person. Så er alt klart, som en energivampyr. Og dermed er der tillid og en forklaring på, hvad der sker. I virkeligheden sker for det meste faktisk følgende. En person udtømmer sig selv med sine reaktioner og er faktisk en energivampyr for sig selv. Måske lidt groft, men sådan ser det ud. Hvordan sker dette? Før du og jeg oplever en følelse, mærker vi visse forandringer i kroppen. Ved dem definerer og navngiver vi følelser. Og at opleve følelser ser ud til at være en måde at omfordele, genbruge, strukturere den fysiske tilstand, som vi oplever. Hvis vi nægter at opleve følelser, så begynder vi at bruge yderligere kræfter på at rumme dem, for at lukke os af fra det, holde det inde og forhindre det i at bryde ud. Og nogle gange går der så meget energi til spilde, at en person bogstaveligt talt efter et par tiere af minutter føler sig udmattet. Men hvad sker der med den person, ved siden af ​​hvem de fleste oplever lignende fornemmelser (tab af energi). Det ser ud til, at på grund af nogle af hans psykologiske karakteristika, oplevede eller ikke oplevede traumer, er en person konstant (eller ofte) i en sådan tilstand, at han ønsker at "bide" nogen, udtrykke negativitet eller gøre samtalepartneren vred (f.eks.) . Men denne følelse (for eksempel vrede) er under et uudtalt tabu i samfundet, så folk gør det ikke».