Fra forfatteren: Skrevet den 14. april 2011. I dag har du fødselsdag. Hvis du var i live... ville jeg ønske dig tillykke. Husk, jeg skrev et digt til dit jubilæum, tegnede blomster og nærmest lavede en vægavis. Du beholdt den og var stolt af den. At jeg, så lidt, skrev sådanne digte om dig. Og så, efter din død, forsvandt hun et sted, hvor jeg ikke var til din begravelse. Hun lå på hospitalet med bughindebetændelse. Faktisk var jeg tæt på at blive begravet sammen Den nat, du var ved at dø, så jeg drømme, som jeg aldrig havde set i mit liv. Jeg rejste gennem mine tidligere liv. Og jeg så dig der. Du dansede i en rød kjole i en kæmpe sal. Der var en bold der. De lod mig ikke gå, du fortalte mig, at det var for tidligt for mig at tage dertil. Jeg husker min fars slot, ru grå stenmure. Og jeg husker meget godt følelsen af ​​stoffet i min kjole. Der er ikke noget sådant stof i vores tid. Overraskende nok begyndte jeg lige at skrive dette brev, og det var på det, at min computer frøs. Jeg gik i stå og ville ikke gemme det, jeg allerede havde skrevet, eller kopiere det. Sådan er det altid med hekse. Du var hende, var du ikke? Jeg ved det... Hvad taler jeg om? Om stoffet. Om min fars slot. Om min oprørske karakter. Hvilket allerede var tydeligt dengang. Tilsyneladende ikke en eneste inkarnation senere glattede det ud. Øh...Og så dykke ned i jorden, passere gennem tiden og dukke op i en anden tid og et andet land. Og kjolen var allerede blå, ikke så fluffy som den forrige. Og der er mange søer omkring. Og så igen i jorden, og igen gennem tiden. Og om morgenen vågnede jeg, og de fortalte mig, at du døde den nat, jeg var bange for din død. Jeg var så bange for, at jeg endda endte på hospitalet. Og du blev begravet uden mig. Heh.. jeg skrev det. Og først da forstod jeg meningen. Ja. Jeg valgte at leve dengang og i dag er det din fødselsdag. Vædderen, i Tigerens år. Du var sådan, brændende. Magtfulde. Selvom du kun er 150 cm høj Din dans i den iskolde vestibule af et tog, der haster i natten... Dansen, da du skulle redde din søsters familie fra sult. Og det er minus 40 udenfor. Forhallen ventileres i fart. Og de må ikke komme ind i vognen. Hele natten lang. Og du indså, at for at overleve skal du danse. Og du startede. Du, otteogtyve år gammel, lille, tynd. Der er andre mennesker i nærheden. Som også fryser. Men af ​​en eller anden grund accepterede de det lydigt. Men du har aldrig haft denne ydmyghed. Og du havde din egen samtale med Døden. Du begyndte at danse og synge. Du har gjort det hele natten. Toget susede af sted, folk frøs i nærheden. Og du, skrøbelig, dansede hele natten. Om morgenen var der kun få overlevende i forhallen. For dine øjne, mens du dansede, frøs en ung fyr. Og så en anden. Dans ved siden af ​​Døden. Af kærlighed til dine kære, som du bragte mad til. Som, også takket være dig, overlevede og i min drøm dansede du også. I en rød kjole. Og det var varmt i salen. Der er gået mange år siden din død. Og jeg går ikke i din grav. Undskyld. Jeg kan ikke tillykke med fødselsdagen, min elskede, unikke bedstemor I dag ville du være fyldt 97 år.