Jeg hører i stigende grad spørgsmålet: hvad er et harmonisk forhold mellem en mand og en kvinde? Hvad skal man gøre for at blive glad for ham eller hende, eller hvordan finder man ham eller hende til at blive glad? Jeg foreslår at omformulere dette spørgsmål, for eksempel på denne måde: hvilke egenskaber har en mand og en kvinde, hvis forhold kan kaldes harmonisk. Relationer er surfing, balancering mellem afhængighed og uafhængighed? At bevare balancen "sammen" kræver visse færdigheder og evner fra begge parter: evnen til at være selvforsynende, at nyde livet, uanset om der er nogen i nærheden, evnen til at nyde arbejde og leg, viljen til at være oprigtig og have tillid til, indrømme ens fejl, bede om tilgivelse og tilgive. Jeg kalder alt dette selvkærlighed. Nej, det er ikke den slags narcissistisk kærlighed, der er drevet af en partners beundring. Jeg taler om den slags selvkærlighed, der indebærer evnen til at bruge dine styrker og acceptere dine mangler, egenomsorg - at opgive dårlige vaner og destruktive forhold, evnen til at klare vanskeligheder, men også viljen til at bede om Hjælp. Jeg er overbevist om, at kun gennem selvkærlighed kan du elske en anden person. Jeg møder ofte mennesker, der har nået svimlende højder i det sociale liv, men i de personlige relationers rum bliver de til små børn, der har behov for andres kærlighed, lider af mangel på kærlighed, opmærksomhed eller anerkendelse. De leder efter et par, der forsøger at løse kroniske barndomskonflikter ved hjælp af en partner. De tror naivt på, at et kærlighedsforhold vil helbrede dem for kedsomhed, ensomhed og mangel på mening med livet. De forventer, at deres partner udfylder tomrummet i deres liv. Når vi bevidst eller ubevidst vælger en person med sådanne forventninger, vil vi i sidste ende uundgåeligt blive skuffede. Og så begynder vi at bebrejde ham for ikke at ville ændre sig "for os". Og efter at have vendt tilbage til den velkendte "start", går vi igen på jagt efter den ideelle mand eller kvinde. Eller vi vælger eneboer: ensomhed i stedet for enhed. Måske er tiden kommet til at blive voksen, holde op med at kræve kærlighed og frelse fra andre? Måske er det tid til at tænke over, hvad vi kan gøre for os selv for at blive mere afbalancerede og klar til at “surfe” med en partner? Hvilke ressourcer har vi for at blive en glad kvinde eller mand, der er i stand til at opretholde harmoniske forhold? Jeg ser psykoterapi som en måde at finde svar på disse spørgsmål, at høre dine følelser og ønsker, som en proces med selvudvikling og at bevæge sig ud over den onde cirkel af destruktive forhold til dig selv og andre. Målet med denne proces er at acceptere sig selv og opnå evnen til at elske en anden gennem selvkærlighed.