Det er ikke let at give slip på et nag. Især hvis det er indbygget i livet. Hvis du giver slip på sådan et nag, bliver dit liv nødt til at blive radikalt genopbygget. Når alt kommer til alt, er en sådan vrede normalt "bydannende". Ligesom i små byer er folks liv tæt knyttet til den eneste fabrik i denne by. Anlægget lukker, og en bogstavelig talt katastrofe sætter ind: hvordan bor man nu, hvor skal man flytte, hvordan håndterer man massen af ​​frygt? Det kan ligne, hvis denne vrede også "lukker." Vreden viser tydeligt, hvem mit livs fjende er. Og hvis hun ikke eksisterer, hvor vil denne militante holdning gå hen? Leder du efter nye fjender? Men alt dette kan tænde på dig selv, fordi du giver slip på sådan et nag, og du kan se, at nu er der ingen, der er skyld i dine fejl, for det faktum, at livet blev sådan. Og da der ikke er nogen at bebrejde, men du stadig gerne vil skyde skylden (det er en vane, for pokker) - hvem skal så være skylden? Jeg, fordi jeg plejede min vrede og gik glip af så mange muligheder, der ikke længere kan returneres. Generelt ser det ud til, at det er ekstremt uønsket - at "flytte" fra det sted, man har slået sig ned med. Men hvis du vil prøve, hvor skal du så starte? I analogi med den eneste plante i en lille by. Hvilket råd vil du give til en beboer i sådan en by, som arbejder på dette anlæg og ønsker at stoppe og siger, at årsagen er denne plante? Årsagen er ikke planten, men det faktum, at sådan en måske ikke er mobil, ikke ser andre muligheder for at leve, ikke kender verden uden for denne by, kan have problemer med uddannelse, og så videre og så videre. Ved at gøre alt dette (og ikke tænke "skal jeg forlade fabrikken eller ej?"), kan behovet for at gå til fabrikken falde af sig selv, som et tørret sår fra kroppen. Du kan gøre det samme i en situation med vrede. Flyt opmærksomhedsfokus fra krænkelsen og krænkeren til noget, hvor du stadig er svag, hvor du har lidt styrke og viden, men noget, du ikke ved, hvordan du skal gøre (f.eks. træffe selvstændige beslutninger). Du behøvede ikke at vide og være i stand til alt dette, for der var vrede. Og hvis du mestrer disse færdigheder og evner, så kan vreden falde af af sig selv.