Vi lægger ikke engang mærke til, hvor ofte vi gør dette - vi devaluerer os selv.⠀Pas på dig selv, lægger du mærke til, når du nemt hacker løs på dine egne præstationer, evner og styrker. Du anser ikke selv din indsats og bidrag til en eller anden virksomhed for at være noget væsentligt og værdifuldt. Det ser ud til, at du stadig ikke har gjort nok, ikke så godt, ikke perfekt. Hvordan du arbejdede på noget, tænkte, brugte tid og simpelthen har evner, et væld af viden og erfaring - men det hele falder i et hul og virker ikke som noget værdifuldt for dig.⠀Når du ikke i tilstrækkelig grad kan korrelere indsatsen / viden/evner med resultater. Og den eneste vurdering af dig selv og dine bidrag er ikke god nok!⠀❗️Vanen med at devaluere sig selv går tilbage til barndommen. Folk, der var tilbøjelige til selvdevaluering, havde forældre eller slægtninge, der regelmæssigt gjorde dette mod dem. Denne mekanisme er blevet adopteret og integreret i det menneskelige mentale apparat.⠀❌Hvad gør sådanne forældre/slægtninge?⠀🔻de sammenligner med andre børn/brødre/søstre (f.eks. har Lucy bedre karakterer, og Petya rydder bedre op i legetøj, og Clara tegner smukkere osv.)🔻de anerkender ikke barnets succes (men det kunne de f.eks. have gjort: du klarede opgaven, du klarede den osv.)🔻de kritiserer (f.eks. , du kunne have gjort det mere omhyggeligt, at du er sådan en tøs, du bryder altid alt og osv.) devaluerer præstationer (f.eks. kan du ikke synge/tegne/danse (med hensyn til hvad barnet prøvede og arbejdede med), du vil aldrig lykkes, du er middelmådig, du er inkompetent, du får ikke dette osv.)⠀♻️Ikke så mærkeligt, at en person i voksenalderen vil behandle sine evner, værker og bidrag på samme måde som sine forældre/slægtninge gjorde i sin barndom.⠀👉I processen med psykoterapi er det muligt at arbejde med selvnedskrivning og lære at behandle sig selv og sine egne værker anderledes.⠀Jeg inviterer til psykoterapi og konsultationer 📲 8-916 -603-6553 Med venlig hilsen Julia Ogneva