Hvile! Sådan en fristende og til tider utilgængelig fornøjelse for os. Utilgængelig, ikke kun fordi der ikke er nok tid, penge, men også fordi, ja, vi ved ikke, hvordan vi skal slappe af. Og jeg indså dette, da skæbnen gav mig en unik mulighed for at bo i flere måneder i Jerusalem. Denne specielle by har en usædvanlig tradition - at holde sabbat (lørdag, i enkle vendinger). Og det usædvanlige ved denne dag er, at fra klokken 18.00 om fredagen til klokken 21.00 om lørdagen, dør byen, og faktisk næsten hele Israel, simpelthen ud - der er ingen offentlig transport, butikker, caféer og alle de sædvanlige etablissementer er ikke åbne. Og så vi, otte studerende, befandt os bogstaveligt talt låst inde i lejligheden. Det viste sig, at sådan en længe ventet weekend blev til et MARERIDT. Vi gik simpelthen amok, for alle de typer aktiviteter, vi var vant til, var ikke længere tilgængelige, der var ingen steder at tage hen, at løbe, og vi vidste endnu ikke, hvordan vi skulle sætte farten ned og stoppe. Tilbagetrækningen begyndte som for stofmisbrugere - der var høj angst, frygt, hvor var vi trætte i løbet af disse halvanden dag!!!! Det var først meget senere, at jeg indså, hvilken dyb visdom der ligger i denne tradition! På denne dag kan du ikke lave huslige pligter, selvom du ikke havde tid til at gøre dem færdige, SKAL du stoppe op, slappe af og bruge tid sammen med dine kære. På denne dag kan du ikke arbejde med både dine hænder og dit hoved, du kan ikke skabe noget nyt. Men på denne dag kan du slappe helt af, være alene, hvis du vil, eller du kan kommunikere med din familie, have tid til at gå og lege med børnene, eller du kan efterlade dem hos deres bedstemødre (oftest er dette ikke påkrævet; børn gå en tur med deres venner efter den obligatoriske fest for hele familien) og privatliv med din mand. En person afsætter disse halvanden dag til det, han vil gøre, og resultatet er en uforlignelig hvile, når en person fuldstændig afbryder forbindelsen fra alle problemer og opgaver, så allerede den første dag i arbejdsugen har han styrke til at gå på arbejde, han føler sig fornyet, udhvilet, det er her, geniale ideer og kreative projekter begynder!!!! Efter hjemkomsten savner jeg virkelig denne tradition, i oldtiden var folk klogere. I Rus var det jo søndag, hvor det var umuligt at gøre noget, oldemoderen forbød at lave huslige pligter. Efter min mening skal sådanne traditioner simpelthen genoplives!!!