Om Demens, som jeg ikke arbejder med, og som lærer mine børn barmhjertighed... For to år siden flyttede en gammel kvinde ind i vores nabobygning i to etager. Ikke af egen fri vilje, selvfølgelig. På sin egen måde ville hun ikke have forladt sin landsby: der er en køkkenhave, et komfur, tæpper. Men så skete der en sygdom med min bedstemor, som hun selv kalder det "dårlig hukommelse, sådan en sygdom." Og efter overfaldet tog hendes datter hende med til hendes sted, til en lille hyggelig lejlighed i en lille by. Bedstemor var længe om at vænne sig til det, gik ud at gå, opførte sig dårligt, mens hun blev behandlet. Så vil hun forestille sig, at nabohuset ligner hendes landsbyhus, og hun vil gå dertil som til sit eget hjem, hun vil stædigt banke på den ubøjelige jerndør med en pind og efterlade grimme buler på den blikfarvede facade. Så vil den unge nabo pludselig virke som sin egen datter, og den gamle kvinde løber efter hende, som for at møde sin ungdom. Enten hører han lyden af ​​en motorsav, eller også er naboen på ejendommen overfor og saver træ. Han springer ud, glemmer at knappe op, og skynder sig: - Skat, vent lidt. Jeg skal fortælle dig hvad! Fortæl mig, hvad er klokken? Bare gå ikke væk! Jeg har jo været på savværket hele mit liv ... jeg har altid haft ansvaret. Hvorfor, jeg bander ikke, hvis du drikker! Alle drikker i skoven. Jeg bander ikke, bare gør jobbet, som det er. En ung mand, aldrig fuld, far til tre børn, vil lytte til den gamle kvinde, og når cirklen begynder igen med ordene: "Skat, vent lidt...", vil han have tid til at sige: - Okay , BabLid, jeg går, komfuret skal tændes - Ja, gå med Gud, med Kristus. Og så ingen fornærmer dig - Tak, BabLid, farvel Mit bekendtskab med BabLida skete i foråret. Jeg gravede i blomsterhaven. Pludselig lagde jeg mærke til en stærk gammel kvinde, der gik ind i vores gyde med selvsikre skridt. På en forretningsmæssig måde svinger hun mod vores hund, godmodige Bimka, og vender sig meget vredt mod mig: "Kom nu, pige, ring hurtigst muligt til din far!" Han gav mig en pille lige nu, nu har jeg hovedpine "Øh, hvilken pille?" Min mand kunne bestemt ikke give nogen pille "Grøn!" sagde min bedstemor "Ahh, Grøn, jeg forstår," og så begynder det at gå op for mig Jeg har brug for at tage min bedstemor med hjem, for hun er desorienteret Den næste sommer vænnede børn sig til at holde øje med, hvilken retning BabLida gik, og om hun gik ude af syne. I dette tilfælde vidste børnene, hvem de skulle rapportere til. Børnene vigede hende ikke, men tværtimod talte de villigt med hende, da hun virkelig kunne lide det. De yngre børn var slet ikke flove over, at BabLida kunne stille det samme spørgsmål flere gange under en samtale. da det mørke og fugtige efterår begyndte, begyndte BabLida at gå som børnehavebørn - strengt taget to gange: til frokost og lidt efter kl. 17.00. Et regime er et regime. Og om dagen sad hun derhjemme og ventede lydigt på, at hendes datter kom hjem fra arbejde. Næsten med det samme indså hun, at det var mere interessant at se ud af vinduet end at se på et stort farve-tv. Først bankede hun på vinduet, inviterede samtalepartnere til sig og forsøgte at forklare dem, at hun akut skulle slippes ud og døren åbnes. Men hun opgav hurtigt den ubrugelige opgave, fordi folk gik forbi uden at være opmærksomme. Snart fandt BabLida en ny beskæftigelse til sig selv. Hun gjorde korsets tegn over alle, der gik forbi. Helt naturligt, på en eller anden måde selv i overensstemmelse med naturen, stod jeg, da jeg bemærkede dette første gang, rodfæstet til stedet og ventede på, at BabLida var færdig. En slags uudsigelig glæde fyldte mig, og jeg bukkede en dag, tre måneder senere, efter at jeg havde fået en ny vane (at tage hen, hvor end jeg skulle hen med kvindens velsignelse), og jeg lagde mærke til, at foran den. vindue der var den unge fyr bøjede hovedet, og Bablida døbte ham, i hendes læbers bevægelse kan man gætte: "Gå med Gud, med Kristus, og så ingen fornærmer dig." Fyren bukkede og gik mig i møde, og jeg nåede vinduet og rejste mig igen. BabLida krydsede mig, og jeg tænkte: det er sandt, ingen, ingen fornærmede mig i dag... Sandsynligvis alle forældre.